Du kan i SkolePlan indskrive udtalelser for eleverne inddelt i op til fire kategorier: Social, Personlig, Faglig og Evaluering.
Udtalelsespunkterne til de to første kategorier oprettes i hovedprogrammet via Grunddata – Evalueringspunkter.
Under Faglig oprettes udtalelser på baggrund af fag, og der oprettes samtidig tilsvarende fag under Evaluering til en slutevaluering i faget.
Udtalelser kan indskrives for en enkelt elev via Elever – Personoplysninger – Udtalelse.
Eller det kan gøres for elever tilhørende et hold via Skema – Holdoversigt – Udtalelse/Udtalelser.
Under fanen Udtalelse findes de sociale og personlige punkter, mens de faglige udtalelser er under fanen Udtalelser.
Husk at gemme på diskette-ikonet oppe til højre, når der er indskrevet en udtalelse.
Alle indskrevne udtalelser kan udskrives i et dokument.
Ønskes en udskrift af enkelte udtalelser, kan dette gøres i hovedprogrammet via fanen Elevadministration og knappen Elevinformation – Udtalelser.